I østens oprindelige yogaform var der en dybere spirituel kontakt. Den nuværende yoga herhjemme har en mere kropslig tilgang, som passer til vores nordiske tænkemåde, her præsenteres den som en række teknikker, der rimelig lette at gå til. Øvelserne giver en god gennemgang af kroppen og skaber balance.
Yoga indeholder flere aspekter - både mentalt og fysisk, dermed adskiller den sig fra andre motionsformer, der er en indbygget opmærksomhed på ro og balance.
De mest populære yogaformer herhjemme for tiden bl.a:
Lyengar yoga der fokuserer på det fysiske aspekt, hvor der lægges vægt på detaljen, kroppens holdning og stor fokus på åndedrætsteknink.
Sivananda yoga er en blid form for yoga. Der fokuseres på 12 klassiske stillinger, meditation, vejrtrækning og dybdeafspænding.
Ashtanga yoga er den mest aktive yogaform der findes, den består af en serie stillinger, der forbindes med åndedræt og bevægelser. Stillingerne afløser hinanden i et glidende flow, hvor man bevæger sig ind og ud af stillingerne med fokus på åndedrætsteknink. Tempoet er højere end i andre yogastilarter.
Power yoga minder om ashtanga, da der trænes ved samme høje intensitet. Der er ingen pauser mellem de forskellige stillinger, som i stedet kædes sammen til sekvenser med glidende overgange. Vejrtrækningen er i fokus, den praktiseres oftest i fitness- og motionscentre.
Bikram yoga foregår i rum, der er opvarmet til 40-41 grader. Varmen virker udrensende, idet det hjælper kroppen med at svede. Man udfører en længere serie øvelser, de samme 26 hver gang, som varmer og strækker muskler og led. Temperaturen opvarmer musklerne og gør os ekstra smidige og øger blodgennemstrømningen.
Hatha yoga er den klassiske form for yoga, og den jeg dyrker.