Vores rejse til "Incredible india" 2012 starter på fastlandet i Tamil Nadu, der er Indiens sydligste delstat, her skal vi bl.a.se:
Chennai.
Chennai som før hed Madras er hovedstaden af Tamil Nadu. Det er en af de største byer i Indien med 6,4 mill. mennesker. Her er varmt hele året rundt og kommer næstent aldrig under 20C. I januar holder hinduerne fest i anledningen af den igengværende høst. Pongal-festivalen bliver fejret med mad,sociale sammenkomster, danse og religiøse ritualer samt fyrværkeri.
Madurai.
Sri Meenaksi Amman-templet er i mere end en forstand midtpunkt i den 2.500 år gamle by - dels som religiøst centrum for indbyggerne, men også helt konkret og geografisk. Thirumalai Nayaka-paladset blev bygget i 1636 med den hensigt at gøre det til et af de største i hele Sydindien, paladset er en blanding af indiske, muslimske og europæiske stilarter.
Trichy.
Trichy er en stor, farverig by med to ekstraordinære attraktioner: Rock Fort Temple og Sri Ranganathaswamy Temple. Visse dele af dette tempelkompleks er forbudt område for ikke-hinduer Rock Forttemplet er et tempelkompleks bygget oven på en 83 meter høj klippe i byen. Selve klippen menes at være mere end 3 milliarder år gammel. Komplekset består af et fort og flere hindutempler.
Trankebar.
Vi skal besøge den tidligere danske handelskoloni Trankebar. Navnet er en fordanskning af det indiske Tarangambadi, som efter den danske koloniperiode er gået tilbage til sit gamle navn. Trankebar var udgangspunkt for Danmarks handel med hele asien, især bomuld, silke, krydderier som peber, kanel og kardemomme. Nu er byen igen blevet en sydindisk fiskerlandsby.
Auroville og Mahabalipuram.
Auroville er et socialt, kulturelt og økonomisk eksperiment. Byen stræber efter at være en universel by hvor alle kan leve i fred og harmoni. Byens centrum er et smukt meditationskammer (en gylden kugle). Kystbyen Mahabalipuram er på listen over verdens kulturarv p.g.a. byens utrolige monumenter og templer, som Trimurti Grottetemplet, Arjunas Bod-relieffet og de Fem Rathaer der er skåret ud af store stykker sten.
Andamanerne.
På paradisøen Havelock skal vi bo midt inde i junglen i nogle små træhuse på pæle. Det er et øko resort hvor man lægger stor vægt på hensynet til naturen og dyrelivet Øgruppen Andamanerne er ligesom de nærliggende øer Nicobarerne, præget af urskov med en sjælden flora og fauna, øde strande og koralrev, mangrovebugter og kalkstenshuler.