Malaga oktober 2010.
For langt de fleste Costa del Sol rejsende er Málaga blot en lufthavn - en nødvendig hurdle, man skal passere og udholde, før man omsider rammer strandene.
Denne gang ville vi opleve byen, der var Picassos fødeby. Han var kun 10 år, da han forlod sin by, men det har ikke hindret Málaga i at gøre krav på ham. Picassos fødested på Plaza de la Merced nr. 15 er nu et beskedent museum, men det virkelige tilløbsstykke er Museo Picasso, som åbnede for fem år siden. Desværre var der ingen Picassoudstilling da vi var der.
Der var istedetfor en udstilling af "Toys of the Avant-Garde" Malaga er nu også et sted hvor man spiser godt, så efter vi havde været på museet og lidt rundt i byen valgte vi at finde en restaurant jeg havde hørt om, "El Tintero" der skulle ligge i havnen, heldigvis havde vi GPSén med, ellers havde vi ikke fundet den.
Det blev en sjov oplevelse, tjenerne gik højtråbende rundt i det store lokale med forskellige tallerkner, og nu var det så blot at vælge mellem de utallige fiskeretter, der alle kostede det samme.