Varanasi ligner ingen anden by. Hverken i Indien eller noget andet sted. Byen ligger ved bredden af den hellige flod Ganges og har i årtusinder været det vigtigste religiøse centrum for Indiens hinduer. Det er en by, der påvirker alle vores sanser. Lydene, lugtene,
farverne og varmen gør oplevelsen intens, og det myldrende kaos af hellige køer, biler, pilgrimme, turister og hellige mænd gør et uudsletteligt indtryk på den besøgende. Hver aften ved sekstiden udfører hinduerne en særlig religiøs ceremoni, som tiltrækker tusindvis af mennesker. De sætter olielamper ud i floden, og når mørket sænker sig, og lysene driver af sted, opstår magien.
Det er på aftener som denne, at man oplever Varanasi fra sin allersmukkeste side. Nede ved floden steg vi om bord i en båd og sejlede ud i skæret fra solens første stråler, der fik husene langs floden til at gløde med et næsten gyldent skær. Der er konstant omkring en million pilgrimme i byen. De er kommet hertil for at deltage i det spirituelle, rensende bad i Ganges. På trapperne, der fører ned til vandet, så vi senede mænd i lændeklæder og kvinder i farvestrålende sarier, der vaskede sig i det hellige vand.		 For de fleste er det deres livs drøm, der går i opfyldelse, og hele atmosfæren i byen og ved floden bekræfter dem i ønsket om også at ende deres dage i Varanasi. For at dø i Varanasi er den sikreste vej til himlen. Manikarnika Ghat er det fineste sted at ende sin jordiske eksistens, her er der gang i ilden 24 timer i døgnet og 365 dage om året. Ifølge pålidelige kilder så har den samme ild brændt her i 300 år. At det er den samme ild er meget vigtigt, alle bliver brændt af den samme flamme, den skal forblive ren og derfor må ingen urene komme i nærheden af ilden endsige brændes her. Ved siden af ilden findes en brønd hvor Sati's (Shivas kone) ørering skulle være tabt da Shiva bar hende væk efter hendes selvmord. En brahminer fandt en juvel fra øreringen som han returnerede til Shiva, der som tak velsignede stedet. Siden da har man ofret blomster, sandeltræ og mælk her. Her brændes dagligt mellem 180 - 210 personer. Hvis man skal brændes kræves ca. 350 kg brænde, hvoraf så meget som muligt bør være velduftende sandeltræ, dog anvendes der ikke mere end ca. 2 kg. i gennemsnit pr. brænding.