Indiens hovedstad New Delhi er modsætningsfuld, her ligger noget så usædvanligt som t moderne udsende hinduistisk tempel.
Lakshmi-Narayana-templet blev bygget i 1938 og tilegnet gudinden Lakshmi, der er gudinde for lykke, velstand og skønhed. Hun er en af de mest populære af hinduismens mange guder.
Der var desværre politisk uro da vi var der, så vi kunne ikke komme indenfor i den store Jama-moske der blev grundlagt af Shah Jahan i 1650, men måtte nøjes med synet udefra.
Krigsmonumentet India Gate er rejst til minde om de indiske soldater, som døde i første verdenskrig og krigen mod Afghanistan i 1919.
I Old Delhi var vi på en imponerende rickshawtur gennem Chandi Chowk-basaren i en vanvittig trafik af gående, cyklende og folk på motorcykel der alle ville først frem.
Mellem basarens boder med udbud af alskens fremmede frugter og duftende krydderier ligger små, ydmyge butikker, hvor skræddere, barberer og håndværkere altid har travlt.
Når man ser på elnettet i gaderne er der meget brug få gode elektrikkere.