|
Det Røde Fort der er opført i rød sandsten, ligger smukt på bredden af Yamuna-floden.
I 1565 påbegyndte herskeren Akbar opførelsen af fortet, men de efterfølgende stotmoguler kunne ikke modstå fristelsen til at forfine og arbejde videre på det bastante fort. Samtidig ændrede fortet anvendelse fra at være en militær konstruktion til at blive brugt som et palads under Shah Jahans regeringstid.
Tidernes og herskernes skiften kan tydeligt ses på bygningen: fra Akbars røde sandsten til Shah Jahans silkehide, ædelstensindlagte marmorflader. |
|
Stormogulen Shah Jahan opførte Taj Mahal som gravmeusoleum over sin yndlingshustru Mumtaz Mahal, der døde i barselsseng under tragiske omstændigheder.
Mausoleet, anlagt på en fire meter høj sokkel, er bygget i 1632-47 i persisk stil og omivet af fire slanke minareter.
Det står i tindrende hvid marmor, dekoreret med milioner af halvædelstene. Hele bygningen udstråler ro og harmoni.
Vi fortsatte om aftenen med nattoget til pilgrimsbyen Varanasi ved den hellige flod Ganges. Togturen blev væsentligt forkortet ved hælp af godt humør og 2 flasker god Indisk rom. |
|
|